Martin vandt - Froome sejrede

Chris Froome ligner mere og mere en vinder af Tour de France

Tony Martin vandt som ventet Tourens første enkeltstart. Foto: Pascal Guyot/Scanpix

Tony Martin vandt som ventet Tourens første enkeltstart. Foto: Pascal Guyot/Scanpix

MONT-SAINT-MICHEL:Tour de France-favoritten, Chris Froome fra Sky-holdet, udbyggede som ventet forspringet til rivalen Saxo-Tinkoffs Alberto Contador på onsdagens 11. etape, en enkeltstart over 33 kilometer fra Avranches til Mont-Saint-Michel.

Og det blev endnu en magtdemonstration fra briten, akkurat som da han i sidste uge kørte fra Saxo-Tinkoffs spanske kaptajn på en stor etape i Pyrenæerne.

Chris Froome, som udbyggede føringen i den samlede stilling, blev nummer to på enkeltstarten og var 2,03 minutter bedre end Alberto Contador.

Etapevinder blev som ventet verdensmesteren Tony Martin fra Omega Pharma-Quick-Step-holdet.

Tyskeren kværnede af sted i favoritdisciplinen og vandt i tiden 36,29 minutter.

Det var 12 sekunder bedre end Chris Froome.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.