Martin Vingaard fortsætter karrieren i USA

Den 31-årige midtbanespiller Martin Vingaard får hjemmebane i Florida, hvor han skal spille for Tampa Bay.

Ritzau
Aarhus GF, FC Nordsjælland, FCN, AGF Foto: Scanpix/Henning Bagger
18. juli 2016 19:20 - Opdateret 18. juli 2016 21:10

Den tidligere FC Nordsjælland-spiller Martin Vingaard skal fremover spille for Tampa Bay Rowdies i USA.

Den 31-årige midtbanespiller har indgået en kontrakt frem til slutningen af 2017-sæsonen i NASL-ligaen.

- Martin er en traditionel boks-til-boks-spiller - den slags man elsker at se på, fordi man synes, at han er overalt på banen, siger Tampas træner Stuart Campbell.

- Han er ret høj og kan virke påtrængende for modstanderne, mener træneren.

Martin Vingaard, der måler omkring 180 centimeter, er ikke umiddelbart kendt for sin højde i dansk fodbold.

Midtbanespilleren har optrådt for Esbjerg, FC København og senest FC Nordsjælland i Superligaen.

Vingaard havde kontraktudløb i FCN denne sommer.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...