Australien

Mary-effekten

- Vi savner Danmark nogle gange, især i forbindelse med traditioner som jul og påske. Det at sætte sig foran et veldækket bord og spise middag er et ukendt koncept for australierne. De smider et par bøffer på grillen i stedet for, fortæller Dorte. Det danske statsborgerskab opgiver hverken Dorte eller Niels imidlertid. Tilhørsforholdet til fødelandet er der stadigt, og stoltheden over at være dansk synes større end nogensinde før. Især med kronprinseparrets første officielle besøg på kontinentet for få uger siden. - Mary har sat Danmark på verdenskortet. Før brylluppet vidste de fleste australiere ikke engang, hvor Danmark lå. Det har ændret sig det seneste år, siger Niels. Den øgede opmærksomhed i Australien omkring alt dansk, har givet Dige-familien ambition om at fordoble omsætningen. Meget afhænger imidlertid af at finde de rette rådgivere inden for marketing og underdistributører. - Man skal være påpasselige med, hvem man ansætter hernede. Der er flere fuskere inden for erhvervslivet end derhjemme, og derfor har vi valgt at kontrollere alle aspekter af virksomheden herhjemme, forklarer Dorte.