Mary udpeger ambassadører for øget mangfoldighed

8. december 2007 05:00

{ Institut for Menneskerettigheder og kronprinsesse Mary udnævner på mandag 2008 til et år for frihed til forskellighed og plads til alle. Det sker ved at udpege 12 danskere, der skal være med til at sætte fokus på det inkluderende samfund, hvor mangfoldighed og forskelligheder opleves som noget positivt. De 12 ambassadører tæller blandt andre tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, forfatter Hanne Marie Svendsen, biskop i Århus Kjeld Holm og Gry Möger Poulsen, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. - Vi vil gerne sætte fokus på, hvordan vi sikrer, at alle mennesker har lige muligheder og kan deltage på lige vilkår, siger Birgitte Kofod Olsen, afdelingsleder i Institut for Menneskerettigheder. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...