Maserati

Syv Masarati-brødre har været med til at skabe det hæderkronede italienske bilmærke. Den ældste, Carlo Maserati, født 1881, var den første Maserati, som byggede en bil. I 1902 sammensatte han et 1-cylindret køretøj med et simpelt chassis. På trods af Carlos' alder og ringe erfaring med teknik og motorløb samt køretøjets simple og svage konstruktion, lykkedes det ham at blive nr. syv i Coppa Flora løbet i 1907. Alfieri (født 1887) startede 1914 Officine Alfieri Maserati, og det var i denne virksomhed, at brødrene fortsatte med at dyrke familiens lidenskab for at konstruere racerbiler. Af de mest kendte Maseratier er Type 26. Ud over at vinde adskillige løb, blev Maserati med Type 26 også anerkendt som bilfabrikat til private, selv om virksomhedens hovedbeskæftigelse fortsatte med at være racerbiler. Varemærket Maserati blev først født 25. april 1926 ved starten af Targa Florio løbet. Her introducerede og kørte Alfieri den første bil, som bar Maserati-treforken - taget fra Giambolognas Neptun. Alfieri kørte et perfekt løb og vandt over konkurrenter med langt større motorer, selv om han undervejs måtte stoppe med en defekt køler. I 1938-1939 blev Maserati overtaget af Orsi Holding, efter at Maserati havde vundet Indianapolis 500 to gange. Virksomheden blev flyttet til Modena, hvor den stadig ligger. Maseratibrødrene forblev i virksomheden til efter 2. verdenskrig. Kilde: www.klassiskebiler.dk