Maskerede mænd truer Aldi-ansat med stor kniv

To mænd i joggingtøj røvede fredag aften en Aldi-butik i Søborg.

1. marts 2014 03:30

To maskerede mænd i joggingtøj begik fredag aften ved 20-tiden røveri mod en Aldi-butik på Søborg Hovedgade i Søborg.

De to røvere beskrives begge som danske, og den ene, der er kraftig af bygning, truede personalet med en 30 centimeter lang kniv.

- De truer kasseekspedienten med kniven og stikker af på ukendt vis, oplyser vagtchef Ole Hestbæk fra Københavns Vestegns Politi.

Den anden af røverne beskrives som spinkel af bygning, lyder det fra politiet, der gerne hører fra eventuelle vidner.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...