Maskerede mænd truer Aldi-ansatte med stor kniv

To mænd i joggingtøj røvede fredag aften en Aldi-butik i Søborg.

To maskerede mænd i joggingtøj begik fredag aften ved 20-tiden røveri mod en Aldi-butik på Søborg Hovedgade i Søborg.

De to røvere beskrives begge som danske, og den ene, der er kraftig af bygning, truede personalet med en 30 centimeter lang kniv.

- De var i færd med at tælle kassen op på kontoret, da to mænd kommer ind og genner personalet op af væggen, oplyser vagtchef Ole Hestbæk fra Københavns Vestegns Politi.

- Med en kniv truer de bestyreren til at udlevere et ukendt pengebeløb, siger han.

Derefter stikker gerningsmændene af på ukendt vis.

Den anden af røverne beskrives som spinkel af bygning, lyder det fra politiet, der gerne hører fra eventuelle vidner.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst