Maskeret Netto-røver stikker af på motorcykel

Tre minutter før lukketid dukkede en røver op med et oversavet jagtgevær i Kolding.

Maskeret Netto-røver stikker af på motorcykel

En maskeret mand dukkede tirsdag aften op i Netto-forretningen på Haderslevvej i Kolding og truede sig til kassebeholdningen.

- Han kommer ind i butikken kort før klokken 22 - tre minutter før lukketid og truer sig med et oversavet jagtgevær til et endnu ikke opgjort pengebeløb, siger vagtchef Morten Vegger fra Sydøstjyllands Politi.

Manden var iført en grå hættetrøje og havde et tørklæde over en del af ansigtet. Men ellers er signalementet sparsomt.

Uden for Netto ventede en medgerningsmand på en sort motorcykel - formentlig en Kawasaki - og de to mænd stak af sammen.

Vagtchefen er ikke bekendt med, at der skulle have været kunder i butikken på tidspunktet for røveriet.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.