Maskine kan revolutionere møbelbranchen

Herning 28. september 2002 08:00

HERNING: En helt ny maskine er på vej til at revolutionere møbelindustrien. Maskinen vil kunne spare fabrikkerne kostbar tid og dyre fejl og øge deres indtjeningsmuligheder med flere millioner. Det siger Kry Herholdt fra Teknologisk Institut i Herning til DR Midt & Vest. Teknologisk Institut har været med til at udvikle maskinen i samarbejde med Uffe Sass Maskinfabrik og firmaet ViaVision. I dag bruger møbelindustrien målebånd og skydelære for at kontrollere om eksempelvis hullerne i en saml-selv-reol er, som de skal være. Fremover vil den nye maskine ved hjælp af laser kunne scanne en plade automatisk. Det sparer fabrikken for meget tid. Samtidig kan man hurtigt opdage fejl og dermed undgå reklamationer. Prisen for maskinen er cirka en halv million kroner.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...