Tyverier

Maskine til jordprøver stjålet

Ukendte gerningsmænd har stjålet et køretøj fra Hadsund Landbocenter, som ikke kan bruges til andet end at tage jordprøver med.

De undrer sig hos Hobro Politi. For hvad er det lige, tyve skal bruge et køretøj til, som ikke kan andet end udtage jordprøver? Ikke desto mindre har Hadsund Landbocenter fået stjålet sådan et køretøj til en værdi af 150.000 kroner. I tidsrummet mellem søndag eftermiddag og mandag morgen brød tyve ind i en lagerbygning på landbocenteret, her brød de køretøjets tændingslås op, kørte det udenfor og stak af med maskinen i et andet transportmiddel.