EMNER

Maskiner fra før verdengik af lave

Erling Holm har en livslang passion for det amerikanskemotorcykelmærke Harley Davidson

Den ene flotte veteranmotorcykel efter den anden kom til Frederikshavn - og så var der noget at kigge på. Foto: Kim Dahl Hansen

Den ene flotte veteranmotorcykel efter den anden kom til Frederikshavn - og så var der noget at kigge på. Foto: Kim Dahl Hansen

FREDERIKSHAVN:Da Hitler kom til magten i Tyskland, havde den allerede tilbagelagt adskillige tusinde kilometer. Det var før jødeudryddelsen, fjernsynet, chippen og kernefamiliens opbrud. Den er kort sagt fra før verden gik af lave. ¿Den¿ er en motrcykel.Men ikke en hvilken som helst motorcykel. Nemlig en Harley Davidson årgang 1923. Det er kram Den lykkelige ejer hedder Erling Holm. Københavner med stort K og med en livslang passion for netop Harley Davidson. - Jamen, hvad skal jeg sige. Det er kram, autentisk og ærkeamerikansk, sagde Erling Holm om sin passion, da NORDJYSKE traf ham i Frederikshavn lørdag. Erling Holm var en af de 244 deltagere i årets udgave af Skagen Løbet. Et hyggeligt arrangement, hvor ældre mænd får lov at køre deres gamle motorcykler fra København til Skagen. Kun vetaranmotorcykler og deres ejere får lov at være med. Bag arrangementet står nemlig ¿Dansk Veteran Motorcykelklub¿. Kortegen gjorde holdt ved Merkonom på Højrupsvej, hvor alle interessede var velkomne til at kigge de gamle motorcykler efter i svejsningerne. Med Erling Holm som guide, fik NORDJYSKE en lille rundvisning i veteranklubbens univers. Og for at gøre en lang historie kort, kan vi sige, at hestekræfter, voldsom tophastighed og skinnende krom er totalt ligegyldigt. Derimod tager man kegler, hvis ens motorcykel er forsynet med den originale nummerplade eller det oprindelige lædersæde. Her måles man ikke på den økonomiske formåen til at købe voldsomme japanske fartmaskiner, men til at vedligeholde og passe på det gamle kram, man har. Og lad os så vende tilbage til Erling Holm, for han er et godt eksempel på en motorcykelejer, der ved, hvordan gamle maskiner skal behandles. Et liv med Harlyer Han kom i 1956 i lære som mekaniker i sin fars motorcykelværksted i Valby, og i 1970 overtog han forretningen, som han siden drev, til han gik på pension. Værkstedet havde netop Harley Davidson som sit speciale, så Erling Holm ved, hvad han snakker om, når talen falder på det eftertragtede amerikanske motorcykelmærke. - Det er virkelig holdbare cykler. De er næsten umuligt at slå dem ihjel, konstaterede Erling Holm, der i øvrigt var med i Skagenløbet for 24. år i træk.