Massage i arbejdstiden

Nyt samarbejde mellem Løveapoteket og Falck

Aalborg 13. marts 2003 07:00

HJØRRING: Falck havde i går inviteret virksomhedsledere ud på Falck-stationen på Frederikshavnsvej for at fortælle om en ny abonnementsordning. Det drejer sig kort og godt om, at Falck og Løveapoteket er gået sammen i et tværfagligt samarbejde. Bag de flotte ord ligger en aftale, der betyder, at medarbejdere i virksomheder, der har booket sig ind på den nye ordning, kan bestille tid hos fysioterapeut, kiropraktor, zoneterapeut og/eller massør. Endvidere vil der være mulighed for at få slankerådgivning eller komme på rygeafvænningskurser, hvis man har den slags laster. Ordningen startede som et test-program sidste år i udvalgte byer, heriblandt Aalborg, og siden er det blevet udvidet til hele landet, så der i dag findes 30 byer med denne slags ordning for små og mellemstore virksomheder. Ifølge Falck Healthcare vil et abonnement være en god investering, da firmaets beregninger viser, at den enkelte virksomhed i sidste ende tjener penge på ordningen, hvad enten man måler på sygefravær, medarbejderloyalitet eller på generel trivsel, oplyser direktør i Falck Healthcare, Jan Steenhard.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...