Massakren på dagpengene

2.7. tredjebehandledes det sidste lovforslag i pakken, der er et direkte angreb på den danske arbejdsmarkedsmodel og en helt urimelig trussel over for de arbejdsløse. Danmark står i en dyb økonomisk krise. Den offentlige saldo er på få år forringet med 175 mia. kr. Danmark har tabt 150.000 arbejdspladser,

arbejdsløsheden er steget med 70.000, og langtidsledigheden er steget med mere end 20.000. Regeringen har med en blanding af svag og virkningsløs krisepolitik og ufinansierede skattelettelser for 19,5 mia. kr. sat Danmark i stå. Nu skal regningen betales. Regeringen og Dansk Folkeparti har med deres såkaldte genopretningsaftale vist manglende format, vilje og evne til at bringe Danmark og danskerne ud af den økonomiske krise på en fremadrettet og fair måde. Den borgerlige blok friholder de rigeste for at bidrage til genopretningen af den danske økonomi og lader i stedet de ledige, børnefamilierne, udsatte danskere og uddannelses- og forskningsområdet være primære bidragydere. Genopretningsplanen vil øge uligheden i det danske samfund og er et direkte angreb på mange tusinde ledige danskere, den danske arbejdsmarkedsmodel og fagbevægelsen. Halveringen af dagpengeperioden, fordoblingen af arbejdskravet for at genoptjene dagpengeret, som er en konsekvens af dette lovforslag, samt firedoblingen af beregningsperioden, der gennemføres i den kommende folketingssamling, udgør tilsammen en effektiv underminering af det danske dagpenge- og a-kasse-system. En fordobling af genoptjeningskravet vil især ramme de lønmodtagere, der har skiftende og løsere tilknytning til arbejdsmarkedet. Det gælder lønmodtagere på bygge- og anlægsområdet, visse lønmodtagergrupper i industrien, sæsonarbejdere, projektansatte, kunstnere, undervisere uden fast job m.fl. De borgerlige partier påstår, at forringelserne på dagpengeområdet vil øge beskæftigelsen med 13.000 personer. Dette kan kun opnås, hvis der kommer mange flere job med lavere løn. De borgerlige partiers formål med dagpengeangrebet som helhed er derfor ikke blot at spare penge på at smide arbejdsløse ud af a-kasserne, men også at forsøge at presse langt flere arbejdsløse ud i omfattende løntrykkeri i jagt på arbejde. Det er dybt kritisabelt, at den siddende regering og Dansk Folkeparti reelt arbejder for et arbejdsmarked med flere dårlige og lavtlønnede job. Nye og ordentlige job skabes gennem investeringer - ikke gennem løntrykkeri, besparelser og forringelser. Konsekvensen af angrebet på dagpengeordningen er derfor ikke, at de ledige vil komme i job, men i stedet, at en række af de ledige, der mister dagpengene, helt vil miste deres forsørgelsesgrundlag. De vil ikke være berettiget til kontanthjælp på grund af mindre formue, ægtefælles beskedne indkomst eller ejerskab af bolig eller bil. Samlet set er det vores vurdering, at dagpengeforslagene ikke vil give regeringen den forventede økonomiske gevinst og den forventede beskæftigelseseffekt, men at forslagene vil skubbe langt flere arbejdsløse, end regeringen skønner, ud af dagpengesystemet og over på kontanthjælp eller ingen indtægt. Fagforeningerne er heldigvis en stærk barriere mod løntrykkeri. Partierne vil gøre alt, hvad der står i deres magt for at gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt og stabilisere det - frem for at forringe løn- og ansættelsesvilkår og forringe den økonomiske sikkerhed ved arbejdsløshed, sådan som regeringen og Dansk Folkeparti ønsker. Dette lovforslag vil desuden føre til et mindre fleksibelt arbejdsmarked med dårligere jobmatch. Det skyldes særligt, at lønmodtagere, der er i arbejde, og som føler sig rimelig sikre mod fyring, vil blive mere tilbageholdende med at søge nyt job - selv i situationer, hvor et nyt job vil give et bedre jobmatch og bedre udnyttelse af lønmodtagerens kompetencer for arbejdsgiverne. Det sidste led i regeringens tretrinsraket mod dagpengesystemet - firedoblingen af den periode, hvorpå dagpengene beregnes - vil føre til, at en række lønmodtagere vil få en lavere dagpengesats, end de vil få med de gældende regler. Igen er det særligt lønmodtagere med kortere og svagere tilknytning til arbejdsmarkedet, der må holde for. Lovforslaget om halveringen af dagpengeperioden skal først træde i kraft om to år. Det sidste forslag kommer til efteråret. De burde alle tre være behandlet samtidig, så vi alle kunne få et samlet overblik over samtlige forringelser. På trods af den lange tidshorisont har regeringen og Dansk Folkeparti valgt at få lovforslaget vedtaget hurtigt og uden grundig og ordentlig behandling. Det er unødvendigt og stærkt kritisabelt.