EMNER

Massedemonstration imod USA i Bagdad

Bagdad, lørdag /ritzau/AFP På toårsdagen for Bagdads fald var titusindvis af irakere på gaden i den irakiske hovedstad, mens 15 soldater blev dræbt af en bombe. Mindst 15 irakiske soldater blev lørdag morgen dræbt af en bombe i Latifiyah omkring 40 kilometer syd for Iraks hovedstad, Bagdad, sagde forsvarsministeriet. Adskillige andre blevet såret af bomben, der eksploderede i vejsiden, sagde en embedsmand fra ministeriet i Bagdad. Samtidig var titusindvis af irakiske shiamuslimer på gaderne i Bagdad, hvor de råbte slagord mod USA. Den 9. april 2003 rev amerikanske soldater med en hel verden som vidne en stor statue af Saddam Hussein ned på Firdos-pladsen, og demonstranterne protesterede lørdag imod, at amerikanske soldater stadig er i landet. "Nej, nej USA, nej, nej Amerika, nej, nej til besættelse", råbte de mange shiamuslimer, mens de gik igennem byens gader. Fredag opfordrede radikale præster deres menigheder til at samles på Firdos-pladsen i det centrale Bagdad, og lørdag strømmede titusindvis af irakere fra den fattige bydel Sadr By til pladsen. Hvor mange demonstranter, der var, var usikkert, men der var mange, og de kom ikke alene fra Bagdad. Formiddagen igennem ankom der busser sydfra til hovedstaden for at deltage i demonstrationen. En talsmand for den radikale præst Moqtada Sadr sagde, at arrangørerne håbede på omkring en million demonstranter, men så mange syntes der dog først på eftermiddagen ikke at være. Iagttagere vurderede, at det var den største demonstration, siden den amerikanskledede styrke gik til angreb på Irak i marts 2003. Mange demonstranter bar det irakiske flag, andre bar fotos af en irakisk fange med hætte over hovedet og pigtråd om sin krop - et symbol på fangeskandalen, der brød ud i forbindelse med amerikansk mishandling af irakiske fanger i Abu Ghraib-fængslet for et år siden. - Oh, Gud. Skær deres hals over på samme måde, som de skærer vore halse over og terroriserer os. Der bliver ikke fred, ikke sikkerhed før besættelsen slutter, sagde sheikh Nasir al-Saaidi, en repræsentant for Moqtada Sadr. Tilhængere af præsten sagde, at lørdagens demonstration var den første af mange, som skal presse Iraks ny regering til at kræve, at de amerikanske militærstyrker rejser hjem. Men de sagde også, at Sadr ikke opfordrer til en genoptagelse af væbnet kamp mod amerikanerne. - Vi har strenge ordrer om ikke at bære våben, og hvis vi bliver beskudt af besættelsesstyrken, vil vi ikke svare igen. På nuværende tidspunkt forholder vi os fredeligt, sagde Moayad Hazrajy, en rådgiver for Sadr. Sunnipræster fra Komitéen af Muslimske Lærde, der organiserede en boykot af parlamentsvalget den 30. januar, opfordrede deres tilhængere til at tilslutte sig protestdemonstrationen. - Krigen har været slut i to år. Hvad har vi fået? Ingenting. Vort land er blevet et terrorcenter, sagde den 30-årige Ali Hussein fra Sadr By og tilføjede, at der stadig "ikke er strøm, ingen tjenesteydelser, ingenting". Baqr Mussa, en forretningsindehaver i Sadr By, var frustreret over, at Saddam Hussein ikke er blevet henrettet. - Vi er meget vrede. Vi kan ikke tro, at vi har levet to år siden krigen. Alle bygninger er stadig nedbrændte og ødelagte. Saddam er stadig i fængsel, og de har end ikke dømt ham for alle hans forbrydelser. Vi er meget vrede, og vi ønsker, at hele verden hører vor stemme, sagde han. /ritzau/AFP