Massefyringer i Metro-kæden

Hver 13. medarbejder i varehusene bl.a. i Aalborg har fået en fyreseddel i forbindelse med sparerunde

Metro har fyret en stribe medarbejdere. Arkivfoto
Detailhandel 1. februar 2013 16:52

AALBORG: Danmarks største engrosvarehus METRO har fyret 53 medarbejdere i en større sparerunde, erfarer Avisen.dk.Det sker på grund af et svigtende marked, forklarer administrerende direktør i METRO, Charles Key:

- Det er dybt tragisk, men det er et tegn på, hvor svært det er for virksomhederne. METRO lever af at sælge engrosvarer til erhvervsdrivende. Virksomheden er især blevet ramt af, at flere og flere kunder handler syd for grænsen, forklarer Charles Key.

Ifølge en optælling fra 2011 er der omkring 700 ansatte i METRO. Det betyder at hver 13. ansatte er skåret væk.

METRO tæller i dag fem varehuse - i Glostrup, København, Aarhus, Kolding og Aalborg.

Flest fyret i hovedstaden

Langt de fleste fyringer er fundet sted i hovedstaden. Her modtog i alt 45 medarbejdere onsdag besked om, at de var opsagt, erfarer Avisen.dk."Det er meget voldsomt, fordi det er tale om fuldtidsansatte, siger Trine Heiberg, faglig sekretær i HK Handel Hovedstaden, der har ført forhandlinger med METRO i forbindelse med massefyringerne til Avisen.dk.

HK Handel Hovedstaden kritiserer METRO for ikke at gøre nok for deres fyrede medlemmer.

- Hvert eneste ønske, som HK Handel har haft, er blevet afvist. Kontoransatte og ledere er fritstillet, men almindelige butiksassistenter har ikke fået den mulighed, siger Trine Heiberg, der kalder det ”underligt, at man forskelsbehandler de lavestlønnede.

Bedt om at holde ferie

- Jeg er blevet kimet ned af opsagte medarbejder, der er blevet bedt om at afholde al deres ferie inden fratrædelse 31. maj. De står første juni med fire dage ferie til de resterende 11 måneder, siger Trine Heiberg.

I METRO afvises krikken.

- Det passer simpelthen ikke. Vi har efterkommet, så mange som muligt af HK's ønsker. Vi har haft tidlig kontakt med HK, og der har været en tæt dialog fra starten, og vi er stadig væk i gang med at snakke med dem, siger Charles Key og fortsætter:

- Vi har omplaceret 30 medarbejdere og sørget for kompetenceafklaring til de medarbejdere, der desværre må forlade os, siger Charles Key til Avisen.dk.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...