Masseindbrud i Løgstør: Anmeldelser vælter ind

Flere anmeldelser om samme type indbrud i Løgstør strømmer ind hos Nordjyllands Politi. I øjeblikket tæller de seks indbrud med samme fremgangsmetode.

LØGSTØR:Torsdag får Nordjyllands Politi stadigvæk anmeldelser for indbrud på to villaveje i Løgstør, som de de mistænker for at være udført af de samme gerningsmænd.

En af grundene til det er indgangsmetoden i de i alt seks tilfælde af indbrud.

- Man har boret et hul for neden i vindueskarmen. Herfra har det været muligt at løfte vinduet ud af hasperne. Det er en lydløs måde at komme indenfor på, siger vicekommissær Preben Møller fra Nordjyllands Politi.

Han fortæller yderligere, at teknikken er set hos udenlandske grupper, der rejser rundt og begår indbrud.

- Vi har set det ved omrejsende kriminelle, men også lokale kriminelle kunne have benyttet sig af metoden, siger han.

Der er endnu ikke helt klart, hvor meget der er taget fra villaerne, men det ser ud til, at de er gået efter smykker og kontanter.

Anmeld straks

Grunden til at anmeldelserne er kommet løbende hænger sammen med, at samtlige huse har stået tomme.

Derfor har familierne først anmeldt efter hjemkomst.

Derfor ser de ud til, at gerningsmændene har gjort deres forarbejdet og overvåget deres mål.

Det for vicepolitikommissær Preben Møller til at opfordre folk til at tage kontakt til politiet øjeblikkeligt.

- Det hjælper ikke at ringe ind dagen efter. Man skal ringe ind, når man har set mistænkelige biler i området, siger han.

Politiet har sikret DNA-spor fra gerningsstedet og venter i øjeblikket på resultaterne derfra.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.