Naturvidenskab

Masser af aktiviteter i byens gader

Trods regn var det pænt besøg til Open By Christmas arrangementet

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Eva Chri­sten­sen og Rig­mor Jen­sen hav­de gang i strik­ke­tø­jet. Foto: Kurt be­ring

BRØNDERSLEV:Open By Christmas arrangementet i Brønderslev var ikke just tilsmilet af vejrguderne. Der var masser af aktivitet i byen, og handelschef Jes Jacob Christensen er da også tilfreds med besøget - vejret taget i betragtning. I Aktivitetscentret Grønningen var der stort rykind. Her var der boder, hvor der blev solgt en masse spændende ting. Børnene kunne tegne. NORDJYSKE Stiftstidende mødte tvillingerne Rita og Henrik Dam fra Brønderslev. -Vi tegner juletræer, fortæller syvårige Rita og Henrik Dam. -Der skal være mange pakker under, tilføjer Rita. De fortæller, at familien fejrer jul helt i dansk stil, selv om forældrene kommer fra Libanon. Gerda Andersen sælger nisser, og de er populære. 150 kr. for en kæmpenisse. -Det dækker kun materialerne, fortæller Gerda Andersen. Eva Christensen og Rigmor Jensen har travlt med at strikke. - Der er nogle, der gerne vil lære at strikke sokker, fortæller Rigmor Jensen. I Nygade og Bredgade var der flere boder, om end de måtte dækkes ned med plastik på grund af regnen. Mange var på jagt efter julegaver. Heidi Jensen havde børnene Laura på fem og Martin på syv år med, og så var svigerforældrene Karen og Henning Jensen også med. - Vi skal finde de brændte mandler, siger Martin. I Algade var der optræden af Gug Rope Skipping. Der var fart over feltet, da de dygtige unge slog sig løs med sjippetovene. Brønderslev Kirke medvirkede også i arrangementet. Her var der mulighed for at se julebyen Brønderslev fra kirketårnet. Der blev serveret æbleskiver og julegodter med mere i kirken. Her var der også juleklip for alle aldre. Organistassistent Lillian Kranker spillede julemelodier på kirkens klokkespil.

Mest læste