Masser af forbedringer

Nogle forskere på et hospital har gensplejset en typisk beskæftigelsesminister med en julemand

Ældreforhold 8. december 2007 20:23

ARBEJDSMARKED: Nogle forskere på et hospital har gensplejset en typisk beskæftigelsesminister med en julemand. Resultatet er blevet en helt ny beskæftigelsesminister, som ejer julemandens klogskab og gavmildhed. I løbet af december 2007 vil den nye minister fremlægge en lovpakke med forbedringer på beskæftigelsesområdet. § 1 Delt bevisbyrde. I forholdet jobsøger/arbejdsgiver skal der fremover være ¿delt bevisbyrde.¿ En arbejdsledig skal således søge mindst fire ledige stillinger pr. måned. Om disse ansøgninger skal være skriftlige, pr. telefon eller via personligt fremmøde, afhænger af jobtypen. En arbejdsgiver skal synliggøre det ledige job via jobnet, avisannonce eller lignende. Arbejdsgiveren skal naturligvis vælge den form, som tiltrækker flest kvalificerede ansøgere til det konkrete job. Såfremt arbejdsgiveren ikke føler at han får ansøgere nok, skal han selv forsøge at finde disse via CV-databaser eller jobcentret. § 2 Registrering af ledige. I ¿gamle dage¿ var en ledig kun registreret et sted, nemlig i a-kassen/fagforeningen. I dag er mange ledige både registreret hos jobcentret, hos a-kassen, hos nogle vikarbureauer og i forskellige jobportaler. En arbejdsgiver kan derfor opleve, at hvis han henvender sig fire forskellige steder, så får han henvist de samme mennesker. Der skal ryddes op i alle disse CV-databaser, så alting bliver mere overskueligt både for den ledige og for arbejdsgiverne. § 3 Arbejdsgivernes pligter. Når en arbejdsgiver mangler arbejdskraft, skal han opslå jobbet på jobnet, i aviser, i fagblade mv. Hvis det ikke giver den nødvendige antal ansøgere, skal han prøve med følgende: * Kontakte jobcentret og få personlig betjening * Kontakte nogle vikar- og rekrutteringsbureauer. * Selv finde emner via CV-databaser og kontakte disse. De tider er forbi, hvor enhver arbejdsgiver kunne vælge og vrage. I dag må nogle arbejdsgivere erkende, at arbejdskraften søger derhen, hvor de bedste jobs er. For at få den nødvendige arbejdskraft kan det derfor være nødvendigt at tilbyde god løn, gode arbejdsforhold, ekstra ferie m.v. § 4 Jobcentret. Fremover skal jobcentret ikke kontrollere de ledige. Dette overlades til a-kasserne. Jobcentrenes hovedopgave skal være, at få ledige stillinger besat med ledige personer. Jobcentrene skal have metodefrihed. Jobcentrene skal arbejde tæt sammen med de arbejdsgivere, der har brug for professionel hjælp til at skaffe arbejdskraft. Jobcentrene skal indbyde arbejdsgiverne til orienteringsmøder/kurser, hvor disse kan lære, hvordan man søger i CV-databaser eller på anden vis selv finder den manglende arbejdskraft. § 5 Aktivering. Der findes ganske få ledige, som alene har brug for aktivering for at kunne holde sig i gang. Disse skal tilbydes et job med løntilskud, som de kan klare. En hel del ledige har derimod brug for opkvalificering. Når kommunerne udformer job med løntilskud, skal formålet altså være, at OPKVALIFICERE de ledige. Så længe hvem som helst - pr. definition - kan bestride eksempelvis et rengøringsjob, er der jo igen grund til at give løntilskud til disse. Når jobcentret/kommunen skal finde et job med løntilskud til en ledig, tager man udgangspunkt i opkvalificering og det skal fremgå af jobplanen, indenfor hvilke områder den ledige skal opkvalificeres. Uddannelse i langt de fleste tilfælde være den bedste løsning for aktivering. § 6 Nedsættelse af uvildig kommission. Når en arbejdsgiver eller en arbejdsgiverorganisation hyler op om mangel på arbejdskraft, skal en uvildig kommission undersøge følgende: * Har arbejdsgiveren synliggjort den ledige stilling i tilstrækkelig grad? * Har arbejdsgiveren gjort nok for at skaffe arbejdskraft via CV-databaser, jobcentre m. v.? * Er der tale om en virksomhed, som folk flygter fra på grund af dårlige arbejdsforhold? * Har jobbene et timetal/en løn, som folk reelt kan leve af? * Mangler der ganske simpelt mennesker med de krævede kvalifikationer? Hvis kommissionen skønner, at arbejdsgiveren ikke har gjort nok, skal han kunne idømmes en bøde svarende til 5 ugers dagpenge. § 7. Efterlønnere og pensionister skal have bedre mulighed for at arbejde. Besværlige regler eller regler der gør, at det ikke kan betale sig at arbejde for en efterlønner eller pensionist, skal ændres. Det behøver ikke at være en ¿guldgruppe,¿ men der skal være mere end en minimal fortjeneste, som dårligt dækker transportomkostninger m.v. Der bør skelnes mellem to forskellige situationer. 1. At en arbejdsgiver gerne vil beholde sine medarbejdere, selv om de er over 60 år. 2. At en arbejdsgiver gerne vil ansætte en NY medarbejder over 60 år. Der er sikkert en del af de første, men næppe mange af de sidste. § 8 Valget mellem ledighed og efterløn. En arbejdsledig har mulighed for at få dagpenge i fire år, uanset om han bliver ledig, når han er 30 eller 60 år. I de fire år står han til rådighed og er underlagt en masse regler. De fleste ledige over 60 år har mulighed for at gå på efterløn. Når mange hurtigt vælger efterlønnen, er det ikke fordi, de ikke ønsker at arbejde, men fordi de ikke vil jagtes og ikke vil spilde tiden på aktivering, som ikke fører til job. Reglerne for personer over 60 år må nødvendigvis ændres, hvis man vil have denne aldersgruppe til forsat at være til rådighed for arbejdsmarkedet. § 9 Deltidsjob og dobbeltmoral. Merete er rengøringsassistent og hun kan også arbejde i et køkken. Hun ønsker at arbejde 37 timer om ugen. Disse timer skal være fordelt på 5 dage og arbejdstiden skal være sammenhængende. Meretes ønske er svær at opfylde. Hun han få et job på 37 timer, hvor hun skal arbejde 6 dage om ugen - 3 timer hver morgen og 3 timer hver aften. Hun kan også nøjes med et deltidsjob med supplerende dagpenge. Hvis hun vælger dette, jagtes hun, indtil hun finder et fuldtidsjob. Der findes en del deltidsjob indenfor eksempelvis rengøring og hjemmepleje. Disse kan være svære at besætte. Enten må reglerne ændres, eller også skal jobbene ændres, så de bliver på fuldtid, og så der hver dag arbejdes i en sammenhængende periode på 7-8 timer. § 10 Erhvervserfaring - eller mangel på samme. Når arbejdsledige modtager afslag, er det som oftest uden begrundelse. Hvis der er en begrundelse lyder den ofte: ¿Vi har valgt en person, som i forvejen havde kendskab til arbejdsopgaverne.¿ Hvordan får en ledig den rette erfaring, når vedkommende ikke kan få et job? Fremover må arbejdsgiverne tage et større medansvar. Uanset om det er en murer eller en højtuddannet, der mangler erfaring, så kan denne kun hentes et sted, nemlig på arbejdsmarkedet. Der er flere lovforslag på vej fra den nye minister. Læs dem på www.hos-elin.dk efterhånden, som de fremsættes.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...