Musik

Masser af god musik

SKAGEN:Det er ved at være forår, og det kan høres på byens spillesteder, der for alvor er ved at skrue op for underholdningen. Fredag og lørdag kan man atter opleve skagboerne Kajs Kartel på Pakhuset. Bandet har fået ny trommeslager, idet Hans Rosenberg har afløst Jan Christiansen. På leadguitar høres Jens Kærgaard Larsen, på guitar Henrik Scholdager, og på bas er det ham selv, Kaj Pedersen. Bandet blev dannet i 2004 og har netop indspillet en promotion-cd med fem af de numre, bandet spiller blandt andet på Pakhuset. Det er The Last Time af Jagger/Richards, det er Handle With Care af Travellin Wilburys, det er Before You Accuse Me af McDaniels, det er Til Min Käre af Afzelius samt Next Time, som er skrevet af Kaj Pedersen ham selv. Kajs Kartel spiller dansevenlig musik med et repertoire, der spænder fra 60'erne til 90'ernes musik. Jakobs Café og Bar byder lørdag på dansevenlig pop-rock af nyere dato med Funkshoppen, mens SkawPubben har Blue Country på scenen. På Viseværtshuset kan man opleve Martin Lykke Band.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst