Flauenskjold

Masser af hygge på markedet

Der var dømt hygge i teltet på Flauenskjold Marked. Privatfoto

Der var dømt hygge i teltet på Flauenskjold Marked. Privatfoto

FLAUENSKJOLD:Aldersros Venner inviterede på gule ærter øl/vand og kaffe med lagkage i teltet på Flauenskjold Marked. - Vi havde et par hyggelige timer, med god mad, fortæller Konny Kristensen fra Aldersro. - Snakken gik godt. Der var god musik og dejlig lunt i teltet, dog var bænkene ikke så behagelige for beboerne at side på, så næste år tager vi stole med. Formanden for Aldersros Venner, Hanne Kristensen, takkede Flauenskjold Borgerforening for mad og drikke til de mange hjælpere. - Der blev sunget fødselsdagssang for Aldersros Verner, og flere prøvede lykken i tombolaen. inden vi vendte hjem til en velfortjent middagssøvn. Aldersros Venner kommer flittigt hver onsdag formiddag, hvor de er ”gå venner” for beboerne det vil sige giver en arm eller skubber en kørestol. Efter gåturen hygger vi os med en kop formiddagskaffe. - Hvis vejret tillader det tager vi også nogen gange kaffen med og nyder den et hyggeligt sted på turen, fortæller Konny Kristensen.