Masser af julekram

Julekræmmermarkedet i Hanstholm-Centret slutter til middag.

Villy Dall
Nasrin Malikzada, der er flygtet fra Afghanistan, har nu som asylsøger boet næsten to år på Hanstholm Asylcenter. Ventetiden har hun brugt til at lære dansk. Så hun hjæper her Anna Hedeholm Larsen fra bestyrelsen for centrets venneforening i boden på
Hanstholm 3. december 2011 09:00

70 stande var solgt til gårsdagens og dagens julekræmmermarked i Shopping Center Hanstholm, så i udgangspunktet var der tilfredshed hos Berit Pedersen, indehaver af Butik Julia og formand for aktivitetsudvalget under centerforeningen. Til gengæld var besøget ikke så stort fredagen igennem, lød det fra flere af kræmmerne, da Thisted Dagblad over middag besøgte centret. Men julekræmmermarkedet fortsætter i dag, lørdag, frem til kl. 13. Så der er fortsat en chance. Hvad enten man nu går efter at gøre en god gerning og samtidig et fint indkøb, som man f.eks. kan i "butikken" hos Hanstholm Asylcenters Venner, der sælger julegodt, fremstillet på centret, til fordel for de aktiviteter, foreningen iværksætter for de godt 320 asylsøgere på centret. Der sker en del i den forbindelse, fortalte Anna Hedeholm Larsen, Thisted, fra venneforeningens bestyrelse og Nasrin Malikzada, asylsøger fra Afghanistan, som nu har ventet i næsten to år på centret i Hanstholm på en færdigbehandling af sin sag. Ventetiden har hun brugt til at lære dansk. Eller man vil gøre et genbrugs- eller smykkeindkøb hos Flemming Pedersen fra Hundborg, der i år præsenterer en ny idé: Gamle glasskåle i genbrug for lampeskærme. Det tager, fortæller han mellem halvanden og to timer at bore det afgørende hul midt i bunden på en sådan glasskål. Resten er så bare at montere ledning, fatning, stik og pære, før der er lys i lampen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...