Masser af koldt vand og et svært ord

Eleverne i 0. og 1. klasse lærte i går førstehjælp på Vaarst/Fjellerad Skole

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Der blev lyt­tet in­tenst til Bir­git­te Si­mon­sen fra Røde Kors, som bl.a. for­tal­te, hvad man skal gøre hvis man bræn­der sig på gril­len, so­len el­ler kogt vand. Foto: Michael Koch

VAARST/FJELLERAD:- Hvad skal man gøre, hvis man brænder sig på grillen ude i haven, spurgte Birgitte Simonsen fra Dansk Røde Kors eleverne fra 0. og 1. klasse, da hun i går underviste dem i førstehjælp. - Man skal have det i koldt vand, svarede Valdemar fra 1. klasse. Det er helt rigtigt, og fik hans lillebror Karl fra 0. klasse til stolt at udbryde: - Det er min storebror. Men de andre børn, der var samlet i biblioteket var også meget dygtige, og kunne svare rigtigt på mange af de spørgsmål Birgitte stillede, om hvad man gør, når uheldet er ude. Tidligere på dagen havde de for eksempel leget bevidstløse og lagt hinanden i aflåst sideleje, og selvom det ord ”aflåst sideleje” var svært at huske, så kunne Mathilde fra 1. klasse præcist forklare, hvordan kroppen skal ligge på siden og hvordan arme og ben skal ligge. En elev ville vide, om det var godt at lægge en isterning på, hvis man har slået sig, men det bedste er faktisk en kold klud, fortalte Birgitte Simonsen. - For hvis man lægger en isterning på, kan det blive alt for koldt, og så kan man besvime, og det er jo ikke så smart, forklarede hun. Mens de mindste elever fra 0. til 3. klasse lærte førstehjælp, var 4. til 7.klasse på orienteringsløb i går.