Masser af krydstogtskibe passerer Hals

"Magellan", der er bygget på Aalborg Værft, kommer også til byen i år. På billedet passerer skibet Hals ved en tidligere lejlighed. Foto: Allan Mortensen
3. april 2017 09:00

Mens 2016 var et forrygende krydstogt-år for Aalborg med 21 anløb, så byder 2017 på endnu en rekord. Hele 36 anløb er på plakaten, og på visse datoer er der endda to skibe i Limfjorden samtidig.

Sæsonen åbnes 21. april, hvor skibet "Saga Sapphire" gæster Aalborg. Årets sidste besøg finder sted 8. oktober, hvor "Magellan" lægger til kaj. Netop "Magellan" er i øvrigt bygget på det hedengangne Aalborg Værft tilbage i 1985 og kommer til byen hele to gange i år - første gang 22. august.

Krydstogtsæsonen er i øvrigt også et lokalt anliggende i Hals. Via sin placering ved indsejlingen til Limfjorden passeres byen to gange af de majestætiske skibe på deres rute til og fra Aalborg.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...