EMNER

Masser af liv i landsbyen

Der måtte hentes ekstra borde for at få plads til alle i Skolegården i Halvrimmen i går, da der blev der budt på grillstegt gris i anledning af Åben By-arrangementet "Liv i Landsbyen", der skal medvirke til at skabe en positiv stemning og omtale af landsbyen. Maden blev hurtigt fortæret, og arrangørerne var selv overraskede over, at så mange mennesker dukkede op - og ikke alle var lokale. - Det passer ikke, at der ikke kan sælges noget her. Måske ser udbuddet voldsomt ud, men der er også mange huse i Halvrimmen, siger ejendomsmægler Poul Johansen, der havde åbent hus ni steder. Han forventer et øget salg efter arrangementet og er ikke i tvivl om, at "Liv i Landsbyen" er med til at give positiv omtale, så folk kan se, at der sker noget i lokalsamfundet. En af drivkræfterne bag "Liv i Landsbyen" er halinspektør Kurt Mølgaard, og han så flere nye ansigter i går. Og selvom det ikke lige er til at se på folk, hvor de er fra, vurderer han, at der var en hel del udefra.