Masser af liv i midtbyen

Der var hele fredag eftermiddag meget liv i gaderne, der var festligt pyntet op med flag, og de røde løbere blev rullet ud.

Brønderslev 1. april 2011 20:01
Falck havde kørt nogle af de gamle Falck-biler i Algade. Blandt andet var der en Volvo S430 stigevogn. - Den er fra 1962, fortæller Ivan Sejersen fra Bjerringbro. Ivan Sejersen var fra 1966 til 1973 på stationen i Brønderslev, men flyttede så til Bjerringbro. Den gamle stigevogn, der i dag står på museum i Bjerringbro, har haft sit virke indtil for få år siden. I Nygade blev der serveret kagemand til alle. Det var Brønderslev Handel, der sørgede for ikke færre end 14 kagemænd. Der var dermed 1000 munde at mætte. Desuden var der masser af musik i gaderne, og så var der stomp med Linette Riber. Se billedhjul fra byjubilæet: Klik her
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...