Frederikshavn

Masser af mønter på juleauktionen

Frederikshavn Møntsamlerforening præsenterer lørdag sjældne mønter

Mønter er for mange en spændende hobby.

Mønter er for mange en spændende hobby.

FREDERIKSHAVN:- Årets liste til lørdagens juleauktion i Frederikshavn Møntsamlerforening er en af de lister med flest antal mønter på, der nogensinde er udgivet i foreningen. - Ikke blot er antallet stort, nemlig 442, men også mønter i sjældne og flotte kvaliteter, siger kassereren for foreningen, John Jensen, Frederikshavn. - Auktionen er ganske vist formidlingssalg af indleverede mønter fra medlemmerne, men andre kan også deltage i auktionen, oplyser han. Det kan klares ved at møde op, betaler årskontingentet på 100 kroner, hvorefter man er medlem af foreningen og kan herved byde på lige fod med medlemmerne. - Bliver en mønt solgt for eksempelvis 50 kroner, så er det 50 kroner, byderen må betale og ikke mere. Hos os kommer der hverken moms eller salær på. Derimod må den, der har indleveret mønten betale 10 procent af købssummen, som går til Frederikshavns Møntsamlerforenings arbejde. Disse penge bruges til at fremstille cirka 10 lister om året, som sendes til medlemmerne, når der er auktion, siger John Jensen. Begyndere kan også være med å listen i år er der noget for enhver pengepung. Her har man chancen for at give sig selv en julegave i god tid. Alle priser, der nævnes følgende, er mindstepriser på auktionen. Fra Østrig 1 dukat guld fra 1915 til 395 kroner. En 20 corona i guld til 750 kroner. Begge i kvalitet 0. Fra Sverige er der 3 gange 10 kroner i guldmønter fra henholdsvis, 1873 til 800 kroner, 1876 til 700 kroner, 1876 ”och” til 1300 kroner. Alle i kvalitet 01. Fra Danmark er der mulighed for at erhverve én-kronen fra 1924. Den mangler de fleste årgangssamlere. Kvaliteten er 1 (+) og prisen er 1000 kroner. En to-krone DK i sølv fra 1875 i kvalitet 0 til en pris af 1350 kroner. 1 søsling fra DK årgang 1651 til 225 kroner. Fra England 10 styk sølvbarrer, i alt 310 gram, til 1000 kroner i kvalitet proof. Ud over de her få nævnte ting kan man finde mønter fra hele Europa samt en del af landene udenfor Europa. Af mere specielle ting på listen er en 3tre-pfenning fra Mechlenburg Sterlitz, en fem-cent fra Dansk West Indien, ni styk to-reichsmark fra Tyskland, fire styk sølvminiaturer gamle biler, månelanding i gulddukat fra Østrig, Nordiske jubilæumsmønter, Grønlandske mønter. En to-øre fra fængselsvæsenet. En del postkort samt masser af årgangsmønter fra hele Norden. De høje priser på listen skal man ikke lade sig skræmme af. På listen findes priser helt ned til to kroner. Er man begynder er det bare med at møde op. Her er der måske mulighed for at gøre en god handel. De mere etablerede årgangssamlere har for længst sikret sig de billigere mønter. De etablerede går som regel efter lidt dyrere mønter og i bedre kvalitet. Auktionen finder sted lørdag 2. december klokken 11 med eftersyn fra klokken 10. Stedet er Skolegade 8 på 1. sal i Frederikshavn.