Masser af muligheder mod FC Midtjylland

Det er kun Kasper Bøgelund og karantæneramte Kjetil Wæhler, som er ude af billedet til AaB's udekamp på søndag mod FC Midtjylland.

Jens Otto Barsøe
Kent Nielsen glæder sig til komme igang med Superligaen. Foto: Grete Dahl
Fodbold 17. november 2011 14:09

Det er status efter AaB's cheftræner Kent Nielsen torsdag formiddag for første gang efter landskampspausen havde hele truppen samlet. - Alle er kommet tilbage fra diverse opgaver uden mén, så hele truppen har trænet. Det er positivt, og nu kan vi målrettet begynde at overveje, hvordan vi vil gribe tingene an på søndag, siger Kent Nielsen. I modsætning til de to foregående landskampspauser i dette efterår, har der denne gang været fokus på nogle andre ting hos nordjyderne. - De to første gange var der fokus på det rent fysiske. Nu er det ved at være sidst på sæsonen, så denne gang har vi ikke trænet så hårdt, men i stedet arbejdet med nogle personlige ting og nogle taktiske ting for at bevare friskheden hos spillerne, fortæller Kent Nielsen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...