Masser af musik i Fyensgadecenter

AALBORG:Fredag 18. august byder Fyensgade-Centret på masser af musik fra morgenstunden, når der bliver afholdt Musik i Teltet. Fra kl. 10-16 vil man både kunne høre Halv 10, Yvonne & Viggo, Schrøders Crazy Show, Fyensgade-Centrets Husorkester og Fyensgade-Centrets Harmonikaforvirring i Fyensgade-Centrets gård. Udover musikken er der mulighed for at lave en god handel i kræmmerboderne og der kan købes mad og drikke. Der er fri entré til arrangementet.