Masser af musiktalent

Musik i alle kroge af Mariagerfjord Gymnasium. Det lover arrangørerne af det første regionale talenttræf for de nordjyske kulturskoler.

I 2010 afholdt Himmerland talentklassetræf, som billedet her vidner om. Nu udvides antallet af deltagere til at omfatte elever fra hele Region Nordjylland. Privatfoto.

I 2010 afholdt Himmerland talentklassetræf, som billedet her vidner om. Nu udvides antallet af deltagere til at omfatte elever fra hele Region Nordjylland. Privatfoto.

Klassisk sang og rocksammenspil er nogle af de musikalske poler, som mødes på Mariagerfjord Gymnasium den sidste weekend i marts. Mariagerfjord kulturskole står for at samle 90 musiktalenter til kulturskolernes første fælles talenttræf. Baggrunden Weekenden har to formål, fortæller Henrik Hammer. Han er tovholder på projektet og desuden til daglig souschef for kulturskolen i Mariagerfjord. - Den ene ting er at give talentklasseeleverne mulighed for at danne netværk på tværs i regionen, og samtidig giver vi de unge mulighed for at mødes med professionelle musikere og undervisere. Træffets deltagere er mellem 12 og 19 år, og de udgør 80 procent af det samlede antal talentklasseelever i Nordjylland. - Vi håber, at eleverne får inspiration til at fortsætte deres færd i musikkens verden, siger talentkoordinater Ask Andreassen. - Det skulle gerne ske gennem det daglige arbejde i kulturskolerne men i særdeleshed gennem talentweekendens muligheder for fordybelse, kreative input og et højt fagligt niveau, supplerer Ask Andreassen. Et tætpakket program Talentweekenden byder på både workshops og sammenspil, og ikke mindst et møde med lærere og elever fra Det Jyske Musikkonservatorium. Søndag bliver der mulighed for at høre resultatet af weekendens hårde arbejde. Der afholdes afslutningskoncert på Mariagerfjord gymnasium klokken 14, hvor alle interesserede er velkomne.

Breaking
Så er det afgjort: Her er den nye formand for Dansk Folkeparti
Luk