Færdselsforseelser

Masser af spritbilister

Nordjyllands Politi har i den forløbne weekend snuppet en hel stribe spritbilister på de vesthimmerlandske veje.

VESTHIMMERLAND:På Hobrovej i Aars blev en 59-årig mand fra lokalområdet stoppet og sigtet for spritkørsel, og kort efter var det en 40-årig mand - også fra lokaleområdet - der blev stoppet på Busgade i Aalestrup. Herefter røg endnu en spritbilist i fælden i Jernbanegade i Aalestrup, inden en 56-årig mand blev bedt om at puste i ballonen på Birkevej i Aalestrup. Det var en 56-årig mand fra lokalområdet, og også her kunne politiet konstatere, at han kørte med for meget sprit i blodet. På Løgstørvej i Aars blev en 23-årig mand stoppet. Sidst - men ikke mindst - så røg end 20-årig mand fra lokalområdet i politiets fælde på Himmerlandsgade i Aars. Ikke nok med at han havde drukket. Manden have nemlig også taget stoffer, så han blev sigtet efter både paragraf 53 og paragraf 54.