Masser af tilskud til de rige

Hr. Møller har det godt. På den ene side er han Danmarks suverænt rigeste mand, på den anden side har han - langt oppe i pensionsalderen, som han jo er - ret til nedsat licens og billig offentlig transport, ligesom han kan få indefrosset ejendomsskatterne på sin bolig.

YDELSER I Danmark er man nemlig pr. definition svag og økonomisk skidt stillet, når man er fyldt 65 år. Som folkepensionist har man automatisk ret til en stribe velfærdsydelser, ganske uanset hvor bugnende bankbogen og friværdien måtte være. Nogle ydelser bliver reguleret efter kontant formue, men meget andet er udelukkende aldersbetinget. Den største gennemsnitlige nettoformue i dette land findes hos borgere over 65 år, men alligevel regnes de helt automatisk for svage. Det vil Kommunernes Landsforening gøre op med. Antallet af pensionister stiger eksplosivt de næste 10-15 år, så kommunerne kan forudse store stigninger i ydelserne til velstillede og raske ældre medborgere, der således får bedre råd til kostbare rejser og boliger i Sydens sol. Konsekvensen bliver stigende pres på kommunernes økonomi - og tilsyneladende bliver det kun værre. I hvert fald har de fleste partier på Christiansborg travlt med at overbyde hinanden i velfærd, især til de ældre. Og naturligvis skal de ældre have sociale ydelser - hvis de har behov. Akkurat som de unge - hvis de har behov. Og alle dem midt imellem - hvis de har behov. Men det er absurd fortsat at gøre det til en social begivenhed, der udløser tilskud på tilskud, at man runder en tilfældig dato. Socialministeren har straks slået syv kors for sig - hun ved godt, hvor mange stemmer, pensionisterne har. Det ligger også meget godt i forlængelse af den generelle politik på Christiansborg med at strø om sig med løfter på kommunernes regning. Kommunernes Landsforening fortjener ros for at tage et vigtigt emne op til debat. Det bliver ikke mindre påtrængende af at stikke hovedet i busken og finde en stakkels folkepensionist frem. For der findes også hundredetusindevis af ældre, som har reelt behov for de forskellige ydelser, men det ændrer ikke på, at flere og flere ikke har det reelle behov. Et fungerende velfærdssamfund betyder hjælp til dem, der har behov. Alle andre bør glæde sig over, at de har råd selv.