Esbjerg

Masser af udfordringer

I ca. 40 år har Esbjerg været Danmarks offshore-by, og der er stadigvæk olie for milliarder, som skal hentes op af den danske del i Nordsøen.

Derfor har Esbjerg i de kommende år udsigt til meget betydelig vækst, men olie- og gas-industrien er ikke de eneste områder, som byen nyder godt af. Planerne om at opsætte nye gigantiske hav vindmølleparker vil skabe et meget stort behov for endnu flere arbejdspladser, da der over den næste 10-årige periode skal opstilles 10.000 vindmøller i Nordsøen, og hovedparten af arbejdet kommer til at foregå på landjorden. Selvfølgelig ligger der kæmpe udfordringer især for danske virksomheder, da vi var de første i verden, der byggede egentlige hav vindmølleparker og nu får vi virkelig brug for deres erfaringer, da det vælter ind med forespørgsler om at bygge havvindmølleparker, fra England, Tyskland, Frankrig, Holland og Belgien. Efter at vi i den seneste tid har gennemlevet en hård tid med global krise, er det jo glædeligt, at det ser ud til, at der er udsigt til en betydelig vækst inden for dansk erhvervsliv og industri. Der vil uden tvivl blive skabt flere tusinde nye arbejdspladser, og det er jo netop det, vi har hårdt brug for efter nogle år med faldende vækst i dansk industri og eksport. Danmark er et godt lille land, og jeg tror på, at vi er klar til at tage positivt imod de udfordringer, som jeg her skitserer.