Masser af valgresultater

22.11. skriver Lene Ring, at hendes tv-valgaften var ødelagt, da hun gerne ville have set nogle flere resultater

Masser af valgresultater DR: 22.11. skriver Lene Ring, at hendes tv-valgaften var ødelagt, da hun gerne ville have set nogle flere resultater fra valgkredsene og have haft en større analyse af tallene på DR 1 på valgaftenen. Faktisk kunne Lene Ring have fået alle de tal og al den analyse, hun drømte om på DR¿s medier. For både dr.dk og DR¿s tekst-tv bragte DR resultaterne fra alle valgkredse, og på P1 og P4 var der mulighed for at høre en nærmere analyse af tallene - både på landsplan og lokalt. Vi har også gjort meget ud af de lokale resultater på DR 1 tidligere - men det var, før DR fik så mange platforme og muligheder som nu, og vi prøver at benytte hver kanal og platform på den mest hensigtsmæssige måde. Jeg synes personligt, at DR leverede den flotteste valgdækning i mange, mange år. Når det er sagt, kan vi godt på DR 1 give mange flere oplysninger til seerne om, hvad de kan se og høre på alle de andre flader vi har. Jeg håber, at Lene ved næste valg får det fulde udbytte af DR. Lars Grarup mediedirektør, DR, DR Byen, Emil Holms Kanal 20, København C.