Masseslagsmål i Hirtshals

Ond stemning i nattelivet i Hirtshals efter den store koncert på havnen

Politiet havde natten til torsdag travlt i Hirtshals. Arkivfoto

Politiet havde natten til torsdag travlt i Hirtshals. Arkivfoto

HIRTSHALS:Hvor stemningen til koncerten onsdag aften med Dodo and the Dodos var virkelig god, så vendte det senere på natten, hvor en stor gruppe lokale røg i masseslagsmål i og udenfor restaurationen Peder Most.

Nordjylland Politi sendte tre patruljer til stedet.
- De beretter om en virkelig ond stemning og masseslagsmål, fortæller vicepolitikommissær Michael Elkjær, Nordjyllands Politi.

Ni sager

Der blev i alt noteret ni personer for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og restaurationsloven. En ung mand blev anholdt og overgivet til sin far.

Der var tilsyneladende dog ikke tale om alvorligere voldssager.
Politiet blev kaldt til Hirtshals klokken 02.20.

Påkørte rundkørsel

Klokken 02.27 bragede en ung mand fra Hirtshals ind i rundkørslen ved Hjørringgade/Kystvejen. Han var meget ophidset og blev skønnet påvirket af spiritus.

Bilisten var en 20-årig mand fra Hirtshals.
Senere på natten klokken 04.26 måtte politiet skille kamphaner ad i Hjørring. Udenfor diskotek Baracuda i Jernbanegade var to unge mænd røget i slagsmål. Den ene fik en bøde for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
En travl nat for politiet, der til gengæld melder om alt roligt omkring Dana Cup i Hjørring.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.