Massiv skuffelse for Mors-Thy

Team Sydhavsøerne fra 1. division vandt 24-23 over Mors-Thy i kvalifikationsspillet

Spillerne fra Mors-Thy Håndbold skuffede fælt på Lolland. Arkivfoto: Bo Lehm

Spillerne fra Mors-Thy Håndbold skuffede fælt på Lolland. Arkivfoto: Bo Lehm

MARIBO:Mors-Thy Håndbold var klare favoritter inden lørdagens udekamp mod Team Sydhavsøerne i kvalifikationsspillet, og ved pausen så det ud til, at Jan Paulsens tropper skulle leve op til favoritværdigheden.

De to hold skiftedes til at tage føringen i indledningen, men efter 23 minutters spil fik Mors-Thy Håndbold etableret en føring på to mål ved stillingen 7-9.

Forhåndsfavoritterne forblev i teten resten af halvlegen, og stillingen ved pausen var 10-12.

Drama til sidst

I anden halvleg udbyggede Mors-Thy Håndbold føringen til 12-15, men da der var et kvarters spil tilbage af kampen, kunne hjemmeholdet bringe sig i front med 18-17.

Slutfasen blev uhyre tæt, og Mors-Thy Håndbold kunne have sikret sig et uafgjort resultat i det sidste angreb, men tiden var tilsyneladende gået, da bolden blev sendt i kassen, og Team Sydhavsøerne vandt kampen med 24-23.

Mors-Thy Håndbold skal slutte blandt de to bedste hold i gruppen, der også tæller Ribe-Esbjerg og Skive fH, hvis holdet også skal være at finde i Herre Håndbold Ligaen i næste sæson.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Megastore vinger skal fremstilles i Aalborg: Investerer 300 mio. kr.
Luk