Naturkatastrofer

Massivt nej til mere vand i Vejlerne

Lodsejerbestyrelse overvejer situationen efter hårdt angreb på offentligt møde

HANHERRED:Eksperternes smukke ord om internationale forpligtelser og forbedring af natur og miljø i Vejlerne faldt på gold jord, da der var offentligt møde i Hannæs Hallen om den fremtidige vandstand i reservatet og dermed også i randarealerne. Et forslag om at hæve vandspejlet i Lund Fjord med omkring 30 cm blev mødt med frontal modstand af samtlige lodsejere rundt om fjorden. - Det vil ødelagge markerne og miljøet, for alle gåselortene vil blive skyllet ud i fjorden i stedet for at blive optaget af markerne. Hvis forslaget fastholdes, kommer der en kollektiv indsigelse fra alle lodsejere, fastslog Jørgen Faber, Bjerget. - Landmænd har brug for at udvikle deres bedrifter, og vi nyder naturen som den er nu i Lund Fjord. Han blev sekunderet af Erik Siersbæk, Lund. - Det ser ud til, at lodsejerlaugets bestyrelse har en afvigende holdning i forhold til tidligere kolleger. Hvad er meningen med at hæve vandstanden? Der er jo gunstige forhold for fuglene allerede, sagde han. - Forslaget må revurderes, så vi kan få noget mere fornuftigt på bordet. Fra Nordjyllands Amt forklarede biolog Bjarke Huus Jensen, at de 30 ekstra cm er et udspil, og fra Viborg Amt oplyste Gudrun Krogh, at den højere vandstand forventes at fjerne 25-30 pct. af den fosfor, der nu lander i fjorden, og som medvirker til den dårlige og ugennemsigtige vandkvalitet. - Det vil give bedre vilkår for vandplanter og dermed mad til flere andefugle. - Der er ingen ænder i Lund Fjord, lød det fra salen. - Det er fordi der ingen planter er, svarede biologen. - Men når vandet stiger, kan fuglene slet ikke nå bunden, vedblev landmanden. - Vandplanter kan sagtens blive to-tre meter høje. Det er som en undersøisk skov, forklarede Gudrun Krogh. Lodsejer og tidligere amtsrådsmedlem Charles Klitgaard, Frøstrup, var ude efter formanden for lodsejerlauget, Gunnar Kjelstrup. - Vi er allesammen i mod projektet, undtagen formanden, som tilsyneladende både er for og imod. Det skal vi måske have gjort noget ved. Men der ligger en landvæsenskommissionsafgørelse fra 1963 om afvanding af Vejlerne, og den gælder stadig, fastslog han. Formanden for LandboNord,Henrik Gregersen, Frøstrup, spurgte til beskyttelsen af landmændene. - Vi hører om de truede fuglearter, men hvor er bønderne henne på listen. Vi er ikke bevaringsværdige, åbenbart. Efter det meget entydige forløb af mødet konstaterede statsskovrider Ditte Svendsen, at myndighederne måtte hjem og tænke over tingene. Gunnar Kjelstrup er skuffet over forløbet af mødet og angrebet på bestyrelsen og især hans person. - Vi har lige haft generalforsamling, hvor alle havde lejlighed til at komme med kritik, da vi fremlagde projektet til debat. Men der lød ikke et ord fra de samme, som nu falder bestyrelsen i ryggen, siger Gunnar Kjelstrup. - Man kunne også vælge en ny bestyrelse, hvis man ville, for vi var alle på valg. Bestyrelsens holdning er, at hver enkelt lodsejer skal afgøre med sig selv, om man vil med i projektet, mod at få erstatningsjord eller økonomisk kompensation. - Der blæser nye vinde i Danmark og i EU. Der bliver gennemført flere og flere projekter, hvor landmænd får udbetalt erstatning for at afgive jord til natur og miljø, siger han.