Mand truede betjente med kniv: Forskansede sig i sit hjem

To betjente trak deres tjenestepistoler, da en 38-årig mand truede dem med en kniv, og efterfølgende forskansede sig i sit hjem.

Jesper Ramsing og Mette Siggaard
Politiaktion i Aalborg. Foto: Claus Søndberg
Kriminalitet 10. september 2018 10:24 - Opdateret 10. september 2018 13:52

AALBORG: Flere patruljer fra Nordjyllands Politi rykkede mandag morgen talstærkt ud til en adresse på Sløjfen i Aalborg SV, hvor en 38-årig mand havde truet både et familiemedlem og senere to betjente med en kniv, og efterfølgende forskansede sig i sit hus.

Nordjyllands Politi modtog et opkald omkring klokken 08, efter at manden havde truet det andet familiemedlem. Kort tid efter ankom den første patrulje til stedet, og da de forsøgte at anholde manden, truede han betjentene og gjorde udfald med kniven, fortæller vagtchef Michael Elkjær.

Betjente trak pistoler

De to betjente trak deres tjenestepistoler, og forsøgte at passivisere manden med peberspray. Det lykkedes dog ikke, og den 38-årige trak sig tilbage og forskansede sig i sit hjem.

Flere patruljer blev sendt til stedet, og efter kort tid lykkedes det politiet at tale manden til ro og få ham anholdt,

- Manden overgav sig til os efter en dialog med betjentene på adressen, siger Michael Elkjær.

Politiets jurister vurderer i øjeblikket, om den 38-årige skal fremstillet i et grundlovsforhør.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...