EMNER

Massivt snyd med rejer

NORDJYSKE har været på indkøb - og det viser sig, at du bliver snydt, når du køber rejer. Se tv-indslag

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

I mere end 60 procent af de bøtter med rejer i lage, som NORDJYSKE købte, var vægten for lav. Foto: Johnny Jacobsen

Du bliver snydt, så det driver, når du køber rejer i lage. Det er i hvert fald det billede, der tegner efter, at NORDJYSKE har været på indkøbstur. Når man køber en bøtte med rejer i lage, så er der angivet en drænet vægt på pakkerne. Den drænede vægt er den mængde rejer, som forbrugeren har betalt for - og derfor som minimum bør kunne forvente. LÆS: Nordmand opdagede omfattende rejesnyd Virkeligheden er desværre bare i langt de fleste tilfælde, at der simpelthen er for få rejer i bøtterne. Svært at kontrollere I praksis er det svært for forbrugerne at kontrollere vægten på rejer i lage - og umiddelbart ser det ud til, at producenterne udnytter dette forhold. For at afveje indholdet af en bøtte med rejer i lage på den korrekte måde kræver det, at rejerne hældes ud på en flad si. Rejerne skal dryppe af i præcis to minutter, mens sien står med en hældning på 17-20 grader. WEBTV: Rejefirmaer snyder dig Efterfølgende vil man så kunne afveje mængden af rejer korrekt. Indkøbstur og undersøgelse Som nævnt har NORDJYSKE været ude for at købe nogle bøtter med rejer i lage. Det skal understreges, at undersøgelsen er ganske uvidenskabelig - alligevel tegner den dog et klart billede af, at forbrugerne ikke får det, som de betaler for. LÆS: Rejesnyd overrasker ikke Fødevarestyrelse NORDJYSKE har købt 24 bøtter med rejer i lage fra et bredt udvalg af producenter. Efter at have vejet indholdet af bøtterne er resultatet i 15 ud af 24 tilfælde, at produkterne ikke lever op til den minimumsvægt, som producenterne lover forbrugerne. Med andre ord er der for lidt i mere end 60 procent af de bøtter med rejer i lage, som NORDJYSKE har indkøbt til vores lille test. Blandt de 24 bøtter stod det værst til med en 900 grams-bøtte fra Chrisfish i Frederikshavn. Her manglede der næsten 70 gram rejer. Det skal dog retfærdigvis siges, at det ofte kun er få gram rejer, der mangler i bøtterne - men da der gennemsnitligt er 2,2 procent mindre i bøtterne end det mindst tilladte, så fjerner det ikke billedet af, at forbrugerne betaler for noget, som de ikke får.