Masterclass for unge klavertalenter

16 unge spiller hele weekenden

Musik 1. juni 2005 06:00

HJØRRING: Der er 16 unge klavertalenter med, når der i weekenden holdes Masterclass for klavertalenter. De unge mennesker kommer fra Nordjyllands musikskoler, som alle har fået tilbud om at sende de dygtigste elever afsted.. Masterclass'en i Hjørring skal ses som et supplement til den nationale Steinway-konkurrence, hvor Hjørring traditionelt har været værtsby for udtagelseskonkurrencen i amtet. Steinway Danmark ved firmaet Juhl-Sørensen har besluttet for fremtiden at afholde den danske Steinway-festival på lige årstal, og så på ulige årstal den svenske Steinway festival for svenske deltagere. De unge klavertalenter mødes lørdag morgen til fælles morgenmad og introduktion, hvorefter det går løs med et spændende klaverprogram. Masterclassen er lagt i hænderne på pianist Anne Øland, som er tilknyttet Det Jyske Musikkonservatorium. Søndag eftermiddag afsluttes med en koncert i Skolegade, hvor enkelte af de unge sammen med Anne Øland vil spille et blandet klassisk klaverprogram. Alle er velkomne. jb

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...