Lokalpolitik

Masteskove til debat

FREDERIKSHAVN:Byrådet i Frederikshavn tager i januar en principiel debat den stålingsfare, vi som mennesker udsættes for, når mobiltelefoni og digitale trådløse netværk i stadig stigende grad placeres i vore byer. Sagen har et konkret udspil, idet Plan- og Miljøudvalget i går tog til efterretning, at der opsættes tre antenner, der til sammen danner det første store digitale trådløse netværk i Frederikshavn. Netværket komme til at fungere med Rådhuset som centrum. - Som reglerne er i dag kan vi kun nikke ja til projektet. Men jeg frygter, at der er en strålingsfare - og netop den sundhedsmæssige side af sagen skal vi have debatteret, siger Anders Gram Mikkelsen (S). Han er betænkelig ved udsigten til en masteskov med den deraf følgende massive stråling. - Jeg er en tilhænger af forsigtighedsprincippet - og det må vi så se om ikke også resten af byrådet er, siger udvalgsformanden.