Håndbold

Mat afslutning af Aabybro-kvinder

AABYBRO:Der var ikke meget gejst over Aabybro HKs håndboldkvinder i jyllandsserien i sæsonens sidste kamp. På hjemmebane blev det kun til uafgjort 31-31 mod Hvalpsund, som til gengæld jublede. Det ene point betød nemlig, at holdet undgik direkte nedrykning, men nu får chancen for at redde livet i jyllandsserien med et par nedrykningskampe. - Inden kampen var vi klar over, at vi ikke kunne nå andenpladsen, som giver adgang til oprykningskampe. Uanset resultatet ville vi slutte som nummer tre, og det satte sit præg på vores indsats, siger holdleder Bente Christensen. Aabybro var bagud det meste af kampen, ved pausen med 16-14. Men mod slutningen kom holdet foran 31-30, inden Hvalpsund fik udlignet. Pernille Larsen scorede syv mål. Lena Østergaard seks og Anja Christensen fem mål. Selv om oprykningen glippede for førsteholdet, så kan Aabybro HK glæde sig over, at det blev til oprykning for både andet- og tredjeholdet. Det betyder, at Aabybro HK i den ny sæson har kvindehold i jyllandsserien, serie 1 og serie 2, fortæller Bente Christensen, som i øvrigt fortsætter som holdleder i den kommende sæson. Håndboldholdene holder afslutningsfest på lørdagsoj