Fodbold

Matchbold til KH

Mikael Nielsen scorede to gange for KH i 7-0 sejren over Harboøre. Arkivfoto

Mikael Nielsen scorede to gange for KH i 7-0 sejren over Harboøre. Arkivfoto

Koldby/Hørdum IF Harboøre IF 7-0 Serie 3 FODBOLD: Så har Koldby/Hørdums andethold matchbold i kampen om at sikre sig oprykning til fodboldens serie 2. Søndag eftermiddag lammetævede KH på hjemmebane Harboøre med 7-0, så nu skal de hvidblusede blot hente et point i næste lørdags lokalopgør ude mod Vestervig/Agger. - Vi vil gøre, hvad vi kan for at gøre rent bord i de sidste kampe. Vi har et godt hold, så der er ingen grund, at vi ikke skal vinde resten. Vestervig har gjort det godt i efteråret, så det er da et hold, som vi har respekt for, siger KH-træneren Niels Søgaard, der i den kommende sæson bliver afløst af Midtthys andetholdstræner Gotfred Schmidt. Selv om det blev til en tårnhøj sejr over Harboøre, så var hverken træneren eller spillerne helt tilfredse med indsatsen. - Det var en rimelig indsats, men selv om vi vandt med 7-0, var det lidt af en pligtsejr. Vi kan spille væsentlig bedre, men der var god gejst og vilje, sagde Niels Søgaard. Hatrick af Klausen Allerede efter to minutters spil kom KH foran på en scoring af Tom Klausen, der også øgede til 2-0 lige inden pausen. Harboøre stod massivt i forsvaret, men i den sidste halve time var gæsterne blevet møre, og gæsterne kunne score på samlebånd. Michael Jørgensen øgede til 3-0, mens Mikael Nielsen blev dobbelt målscorer med målene til 4-0 og 6-0, mens Tom Klausen fuldendte sit hattrick med målet til 5-0. Peter Skaarup slog sejren fast med målet til 7-0. Inden næste runde er KH på andenpladsen otte point foran Vorupør, der er det eneste hold, der kan true KH i kampen om den anden oprykningsplads. Den første snuppede BRH lørdag med en sejr over TFC, og netop BRH kommer næste søndag på besøg hos Vorupør.lac [ Kampfakta: Hørdum Stadion. Fodbold, serie3: Koldby/Hørdum-Harboøre 7-0 (2-0). 1-0 Tom Klausen (2). 2-0 Tom Klausen (40). 3-0 Michael Jørgensen (58). 4-0 Mikael Nielsen (62). 5-0 Tom Klausen (80). 6-0 Mikael Nielsen (83). 7-0 Peter Skaarup (88).