Matchbold til Vestthy

På lørdag kan Vestthy sikre sig oprykning til fodboldens serie 2

Mads Nielsen med nummer seks udlignede til 1-1 for Vestthy i opgøret mod Herrup.Arkivfoto: Ole Iversen

Mads Nielsen med nummer seks udlignede til 1-1 for Vestthy i opgøret mod Herrup.Arkivfoto: Ole Iversen

VORUPØR:Med en sejr over Herrup har FS Vestthy nu matchbold i kampen om at sikre sig oprykning til fodboldens serie 2.Herrup er - sammen med Stoholm - Vestthys nærmeste rivaler i kampen om førstepladsen i serie 3, og efter Vestthy tirsdag aften i Vorupør vandt 3-1 over Herrup, kan thyboerne nu sikre sig oprykning med en sejr på lørdag, når bundholdet Højslev Kirkeby gæster Vorupør Stadion. I tirsdagens kamp startede Vestthy godt, men efter godt et kvarter begik Vestthys Simon Madsen et frispark lige uden for straffesparksfeltet. Simon Madsen spillede ellers en god kamp, men efterfølgende lavede han sin anden fejl ved at lave et hul i Vestthys mur, og det udnyttede gæsterne til at komme foran 1-0. Det rystede thyboerne, og i fortsættelsen sad gæsterne på kampen, og Vestthy kan takke målmanden Lars Hyldahl for, at holdet ikke kom yderligere bagud. I det sidste kvarter af første halvleg fandt Vestthy igen fodfæste i kampen. Morten Jensen brændte to kæmpe chancer, og forsvarsspilleren Mads Nielsen brændte alene med målmanden, men i overtiden fik værterne lidt af en foræring. Morten Jensen sendte bold mod mål, hvor målmanden fumlede bolden ind til 1-1. - Det midterste kvarter var ikke godt, der underpræsterede vi, siger Vestthy-træner Mikael Nielsen, der talte med store bogstaver i pausen. Efter omkring en times spil lukkede Vestthy kampen med to scoringer indenfor fire minutter. Mads Nielsen bragte efter hjørnespark Vestthy på 2-1, og Jacob Svane øgede til 3-1.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.