Matematikere mødes om at hjælpe unge
Hjørring Gymnasium og HF Kursus arrangerer konference om unge, der har svære matematikvanskeligheder - 110 deltagere udveksler erfaringer
Opdateret 19. september 2013 kl. 15:19
HJØRRING: 110 matematiklærere fra hele landet mødes onsdag på Hjørring Gymnasium og HF Kursus til konferencen ”Unge med matematikvanskeligheder - praktiske erfaringer og værktøjer”.
Gymnasiet er arrangør og projektansvarlig for et projekt for unge med matematikvanskeligheder. Det er treårigt og støttet af Region Nordjylland med 1,2 mio. kr.
Det er først indenfor de sidste fem-seks år, at der for alvor er kommet fokus på, at man kan være talblind lige så vel som ordblind.
Matematiklærer Otto Dan Houmann Jensen, Hjørring, var en af de første herhjemme, der sammen med en række kolleger i Hjørring begyndte at screene eleverne for vanskelighederne. De udviklede en test, som i dag landet over kaldes ”Hjørring-testen”.
Ved onsdagens konference er der foredrag om hjernen og matematik ved lektor i neuromatematik Lisser Rye Ejersbo, Aarhus Universitet. Derefter en række workshops, hvor der udveksles erfaringer med arbejdet med talblinde.
Konferencen slutter med paneldiskussion.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.