Matematikløb med smartphone

Dueholmskolens 6. klasser afprøvede online undervisningstilbud

Ida Smith
Eleverne havde på forhånd downloadet en app til deres mobiltelefoner, så de fik adgang til opgaverne ved at skanne en QR-kode på skilte, der var placeret rundt om på arealet. Foto: Bo Lehm
Folkeskole 31. maj 2018 09:20

NYKØBING: Eleverne i de fire 6. klasser på Dueholmskolen kender allerede figuren Fessor fra deres matematikundervisning, som i vidt omfang foregår online. Onsdag trådte Fessor for en stund ud af den digitale verden og kom selv på besøg på skolen.

Firmaet EduLab, der står bag den digitale matematikportal MatematikFessor.dk, kom nemlig til Nykøbing for at demonstrere et nyt tilbud på onlineportalen, et såkaldt Fessorløb, som skolerne kan vælge som tilkøb til de øvrige undervisningsprogrammer. Her skal eleverne downloade en app til deres mobiltelefon og løbe rundt til et antal poster for at løse forskellige matematikopgaver.

Eleverne var helt klar til at forlade klasselokalerne for en stund for at løse matematikopgaver ude på græsplænen i det fine solskinsvejr.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...