Mors

Mathias Stisen i ligatruppen

Marcus Christensen stopper

Mathias Stisen, her i en 2. divisionskamp i 2016, bliver ligaspiller i Mors-Thy. Arkivfoto: Bo Lehm

Mathias Stisen, her i en 2. divisionskamp i 2016, bliver ligaspiller i Mors-Thy. Arkivfoto: Bo Lehm

MORS:Stregspilleren Marcus Christensen har valgt at stoppe i Mors-Thy Håndbold. Men klubben har handlet hurtigt og erstatter ham i ligatruppen med en anden ung stregspiller, nemlig Mathias Stisen.

Han var i første omgang tiltænkt en rolle på klubbens hold i 2. division. Stisen har trænet med ligatruppen i løbet af foråret og fik sin debut i pokalkampen mod HK Give tilbage i april.

- På den ene side er vi naturligvis ærgerlige over, at Marcus har valgt at stoppe i Mors-Thy Håndbold. På den anden side vil vi heller ikke stå i vejen for hans ønske om en pause fra håndbolden. Heldigvis har vi allerede Marcus’ afløser på plads, idet det er lykkes os at få Mathias Stisen med i ligatruppen. Stisen har spillet i HF Mors i sine ungdomsår, og har været i Mors-Thy Håndbold siden 2015, hvor han har spillet på 2. divisionsholdet. I Stisen får vi en spiller, der giver sig 100 procent til hver eneste træning og kamp, og det passer godt ind i Mors-Thy Håndbolds DNA, siger Henrik Hedegaard fra Mors-Thy Håndbold.

Marcus Christensen fortæller, at hans farvel er et udtryk for, at han er mæt af håndbold.

- Derfor har jeg valgt at stoppe nu for ikke at køre fuldstændigt død i det. Så får jeg forhåbentligt lysten tilbage på et senere tidspunkt. Jeg har været ekstremt glad for min tid i Mors-Thy Håndbold med både klubben, trænere og spillere, og jeg ønsker alle held og lykke i den kommende sæson, siger han.

Mathias Stisen glæder sig til at være en fast del af ligatruppen.

- Det er en fed mulighed for mig, og jeg er glad for min aftale. Jeg har trænet med i nogle måneder her i foråret, og det har givet mig blod på tanden i forhold til min håndbold og muligheden for at være med på et højere niveau, så det er dejligt at det nu bliver virkelighed. Mit mål er at blive bedre, og jeg er sikker på, at niveauet og de mange gode spillere til træning kan være med til at udvikle mig yderligere - og det ultimative mål vil selvfølgelig være spilletid på ligaholdet, og det vil jeg kæmpe hårdt for, siger Stisen.

Mathias Stisen er født 19. februar 1996. Han er 189 cm. høj og vejer 95 kg. Han er student fra Morsø Gymnasium, og har nu et sabbatår, hvor han kan hellige sig håndbolden. Han er bosat i Breum.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst