Skolevæsen

Mathilde måtte med mor på arbejde

Selvstændig far redder de fleste dage

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Lille Mathilde glæder sig til onsdag, hvor hun skal gense veninderne i Eventyrhuset. Foto: Bente Poder

HJØRRING:På Holmegårdskolen trippede en lille pige iført lyserødt tøj rundt i går. Hun var yngre end de fleste skolebørn på skolen, for det var souschefens fireårige datter. Hun måtte med mor på arbejde i anledning af konflikten i Hjørring Kommunes daginstitutioner. ¿ Det er rart at være her, lød det fra fireårige Mathilde. Hun var med sin mor, Birgit Amtoft, på arbejde på Holmegårdskolen. ¿ Jeg prøver at lave så meget ude omkring på skolen i dag, så Mathilde kan komme med rundt og sådan, at der sker noget for hende, forklarer Birgit Amtoft. Hun glæder sig over, at hun arbejder på en skole, hvor man er vant til børn. ¿ Der er ingen, der ser skævt til mig, fordi jeg har mit barn med. Jeg er vist den eneste, der har et problem i denne omgang, men jeg kunne høre i kaffepausen, at der er flere, der får problemet, siger Birgit Amtoft. Problemet med pasningen af de yngste er opstået i daginstitutionerne, fordi pædagogmedhjælperne i Hjørring Kommune er udtaget til at gå i strejke i forbindelse med arbejdsmarkedskonflikten, hvor en række fagforbund kræver mere i løn til medlemmerne. I Hjørring Kommune er der 87 pædagogmedhjælpere, som ikke arbejder for tiden. Det har ført til, at 515 børn de sidste fem dage har været udelukket fra deres daglige pasning. Én af dem er Mathilde, der plejer at blive passet i Eventyrhuset, som har måttet lukke for 16 børn. ¿ Det er da lidt træls. Det er ikke fordi jeg ikke sympatiserer med de strejkende, men det er meget, når det er fem dage, man skal finde alternativ pasning. Nu var vi så heldige, at det var Store Bededag den ene. Jeg kunne godt tænke mig, at det var lidt færre dage ad gangen, siger Birgit Amtoft. I hendes familie er det nu gået meget godt. Kun mandag måtte Mathilde med i skole. ¿ Min mand er selvstændig og kan lidt tilrettelægge sit arbejde, så vi kunne få det til at flaske sig. Mathilde har også nogle ældre søskende, som har taget sig af hende, siger Birgit Amtoft. I dag tirsdag er det igen Mathildes far, der må tage sig af datteren. ¿ Jeg skal have møder, så jeg kan ikke havde hende med, siger Birgit Amtoft. Onsdag kan hun ånde lettet op. Så er det 16 andre i Eventyrhuset, der må holde for. ¿ Man ved jo ikke, om vi skal have en tur til, smiler Birgit Amtoft. I alt er 356 børn i daginstitutioner, vuggestuer og fritidsordninger ramt af konflikten sammen med 159 i skolefritidsordninger. Det er meget forskelligt, hvordan pædagogmedhjælpernes strejke rammer, da det er forskelligt, om institutionerne har tradition for at benytte pædagogmedhjælpere. Mange institutioner har slet ingen ansat.