Musik

Matiné under Christmas Night

{ AALBORG: Mens Aalborg City holder Christmas Night med aktiviteter på Gammeltorv og sen åbning i butikkerne, inviterer Aalborg Musikskole i eftermiddag, fredag, kl. 17 indenfor til koncert på førstesalen i bygningen på C.W. Obels Plads. Skolen fejrer 25 år på stedet med et koncertprogram. Elevernes program er varieret. Wienerklassisk musik for klaver og sang blander sig med romantiske satser og popsange bl.a. Dansevise. Matinéen, der varer halvanden times tid, slutter i vild stil med Jens Nielsens slagtøjsopus Stykke for stol og Spand samt Rat Race fra Jørgen Emborgs A Circle of Songs, som opføres i sin helhed med alle fem satser ved Musikskolens julekoncert i Budolfi Kirke på onsdag, 5. december kl. 19.30.