Mattsson efterlyser angriber

Vendsyssel FF-træneren er fortrøstningsfuld trods nederlag i Nykøbing Falster

Joakim Mattsson mente, at for mange fejl var skyld i nederlaget i Nykøbing. Foto: Kurt Bering

Joakim Mattsson mente, at for mange fejl var skyld i nederlaget i Nykøbing. Foto: Kurt Bering

HJØRRING:Vendsyssel FF har fået en skidt start på den nye sæson i 1. division i fodbold. Søndagens udekamp i Nykøbing Falster blev tabt 2-3, og dermed er vendelboerne sidst i rækken uden point.

- Det er selvfølgelig utilfredsstillende, men jeg føler ikke noget specielt pres. Vi har et godt hold, og pointene skal nok komme. Desværre lavede vi i dag alt for mange fejl, og det forstod Nykøbing Falster at udnytte, sagde cheftræner Joakim Mattsson efter søndagens nederlag.

Han efterlyser dog, som han udtrykker det, ”noget at skyde med fra bænken”.

I Nykøbing stillede Vendsyssel FF op i en 4-4-2 formation, og truppen tæller kun to fuldboldsangribere.

- Det er ikke forklaringen på, at vi tabte. Men vi har brug for i hvert fald én angriber mere, sagde træneren.

Sportschef Jacob Krüger har da også annonceret, at truppen skal tilføres en eller to spillere mere. Og at en angriber har førsteprioritet.

Vendsyssel FF har allerede torsdag chancen for at komme på tavlen, når Vejle kommer på besøg i Hjørring.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.