Max. ni timer bedre end intet

DYRETRANSPORTER:Europa-Parlamentets anden plenarsamling i Strasbourg havde beskyttelse af dyr under transport på dagsordenen. Vi har i tre år ventet på Kommissionens fremlæggelse af et forslag til beslutning omkring dette meget kontroversielle område for dyrevelfærd. I år 2000 offentliggjorde Europa-Kommissionen en beretning om erfaringer omkring dyretransport, der blandt andet viste: * at transportvirksomhederne ikke overholdt ruteplaner og grænser for transporttid * at der blev læsset og transporteret dyr, der ikke var egnede grundet sygdom, dårlige ben og lignende * at der manglede ventilation i lastbiler, der blev anvendt til fjerntransport * at overlæs og dårlig moral hos en lille del af transporterne i medierne skæmmer den store del af dyretransport, der hver dag foregår på en ordentlig måde og efter reglerne MIT FORSLAG om maksimalt otte timers transport af slagtedyr, som jeg fremsatte som ordfører for den liberale gruppe, blev desværre ikke vedtaget. Det var ellers tæt på med 258 stemmer imod og 237 stemmer for. Det blev i stedet maksimalt ni timers transport af slagtedyr, hvilket er acceptabelt og er en klar forbedring. Derudover besluttede Europa-Parlamentet en række tekniske forbedringer, mere plads på fjerntransport, skærpede krav til køretøjer, uddannelse af personale, mere sporbarhed og kontrol for at fange de ulovlige transporter. Det videre forløb vil være, at Europa-Parlamentets beslutning overgår til Ministerrådet, der efterfølgende vil færdigbehandle sagen. EUROPA-Parlamentet behandlede bekæmpelse af svig med EU-midler, som er helt uantageligt. Den socialdemokratiske ordfører, Herbert Bösch, sagde på vegne af budgetkontroludvalget, at omfanget af bedrageri og uregelmæssigheder i årsberetningen 2002 var så stort som 1.18 milliarder euro. Det er rigtig slemt, og hvad værre er så lader det til, at mange medlemslande ikke ser tilstrækkeligt alvorligt på disse ulovligheder og kriminelle forhold. Der peges på, at der i visse medlemslande ikke bruges tilstrækkeligt med midler til bedrageribekæmpelse, og at de dermed handler imod den fælles lovtekst på området. DET ER HELT utilfredsstillende, at vi i EU fortsat skal være vidne til, at for eksempel Tyskland, Grækenland og Spanien overtræder gældende lovgivninger ved ikke at fremsende oplysninger om uregelmæssigheder i landbrugssektoren i digital form til OLAF, der er EU's svindelkontor. Europa-Parlamentet konstaterer, at der i alt skal inddrives 2.2 milliarder euro fra de medlemslande, der ikke har efterlevet den fælles lovgivning. YDERMERE drøftede Europa-Parlamentet fire forslag om fødevarehygiejne, der fastslår, at princippet "fra-jord-til-bord" bør gælde. Det betyder, at fødevareproducenternes ansvar skal øges i såvel primærproduktionen som i de efterfølgende forædlingsled og i butikkerne. En høj fødevaresikkerhed er et forbrugerkrav, hvor EU bør være garanten for fælles regler og især fælles fødevarekvalitet. DEN FØRSTE fiskeriaftale mellem Grønland og EU (dengang EF) blev besluttet i 1985, det vil sige året efter at Grønland besluttede at forlade EU. Aftalen fra 1985 blev kaldt en fiskeriaftale, men i virkeligheden var den et instrument til at støtte udviklingen på Grønland. Aftalen havde en gyldighed på ti år. I øjeblikket er det så den fjerde protokol for perioden 2000-2006, der gælder, og beløbet pr. år er 49 millioner euro (ca. 350 millioner kroner). Jeg var ordfører for en betænkning om EF-observatørforordning for Fællesskabets fiskefartøjer i det nordvestlige Atlanterhav. Betænkningen blev enstemmigt vedtaget. Den handler om, at de enkelte medlemslande med virkning fra 1. januar 2004 selv skal forestå placeringen af observatører samt afholde alle udgifter hermed. Niels Busk, Haldagervej 299, Haldager, er medlem af Europa-parlamentet (V). E-mail: nbusk@europarl.eu.int